Nye kompetencer til Nymann & Juhl Byggerådgivning

Nye kompetencer til Nymann & Juhl Byggerådgivning

Mød bygningsingeniør Lasse Bjerring

Vores mission er at være vores kunders genvej til godkendt byggeri. Med det for øje er vi hele tiden på udkig efter at have de bedste kompetencer på holdet. I slutningen af 2022 bød en ny mulighed sig. Vi kunne med glæde byde konstruktionsingeniør og byggerådgiver, Lasse Bjerring velkommen ombord.

Med en baggrund som bygningsingeniør med speciale i bærende konstruktioner, kan vi med Lasse på holdet tilbyde ingeniørrådgivning til virksomheder og private. Lasse tilfører dermed helt nye kompetencer inhouse, som sikre en endnu hurtigere rådgivning og behandling af sager.

Lasse Bjerring fra Nymann & juhl

Lasse har tidligere erfaring som byggeleder og tømrer, og ved derfor præcis, hvordan han hjælper vores kunder bedst igennem en til tider kompleks proces. Når alle aktører skal arbejde sammen, så byggeriet glider lettest muligt i alle faser, kræver det udover et godt overblik også erfaring og tværfagligviden. Det har Lasse. 

Som kunde får du brug for Lasses hjælp til beregning og dimensionering, når du kaster dig ud i et bygge- eller renoveringsprojekt. Her kan Lasse vurdere om konstruktioner er bærrene eller stabiliserende. Det kan eksempelvis være, hvis du skal flytte en væg eller du skal bygge helt nyt.

Lasse kører også ud til fagtilsyn på byggerier, hvor han bl.a. tjekker, om konstruktionerne er opført korrekt efter de gældende regler. Han kan ligeledes tilgå som uvildig byggerådgiver og tjekke om byggeriet stemmer overens med projekteringen samt lave 1 og 5 års eftersyn på nybyggeri. Har du en forsikringssag, hvor der er mistanke om byggesjusk, kan Lasse tjekke for fejlberegning og andre mangler i forbindelse med byggeriets opførsel. 

Til dagligt bor Lasse på Aarhus Ø sammen med sin søn Mason og hunden Tino. Når han ikke er med sin søn til gokart træning eller løb – som han bruger mange af sine frie timer på, finder Lasse tid til at spille og se både håndbold og fodbold, tage i fitness samt nyde en god whisky med vennerne og ses med familien på Djursland.

Lasse siger gerne højt, at han er god til alt muligt. Det bemærker vi også på kontoret i Hammel, hvor vi dagligt får udvidet vores viden med spændende emner inden for alt fra fodbold og biler til politiskebeslutninger, der falder mere eller mindre i Lasses smag. Lasse er også gerne vært for en kæk bemærkning, så stemningen ikke bliver alt for tung, når vi sidder med til tider avancerede beregninger og opgaver.

Vi er glade for at have Lasse med på holdet, og håber at vores kunder får stor glæde af hans kompetencer og viden. 

Har du brug for Ingeniørrådgivning?
- Få tjekket om dine byggedrømme kan bære

Du er altid meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak med eksempelvis Lasse omkring dit byggeprojekt. Her vil I sammen afdække behovet og lægge en plan for, hvad der skal til, for at få dit byggeprojekt i mål.

Ingeniørrådgivning

Ved nybyggeri er der mange ting at holde styr på i byggeriets forskellige faser. Fra undersøgelse af grunden og planlægning af byggertiet til selve udførselen og færdigmelding af byggeriet.

Vi kan som byggerådgivere med ingeniør kompetencer hjælpe både private og erhverv i alle byggeriets faser.