02. sep 2021

Vores kundeportefølje vokser - det samme gør vores team

Sommeren lakker mod enden, men det gør projekterne bestemt ikke. Over de sidste par måneder har vi mærket den store aktivitet, der i øjeblikket er i byggebranchen. Vi har fået mange nye kunder, som har præsenteret spændende og forskelligartede projekter for os. Vi glæder os over dem alle, og vi har en klar fornemmelse af, at vi går et travlt efterår i møde.

Det har vi selvfølgelig forberedt os på, så vi stadigvæk kan løse opgaverne lige så hurtigt, som vi får dem ind i huset. Vi har derfor udvidet vores team med bygningskonstruktør Anne M. Smed Rasmussen, som vi er glade for, er blevet en del af Nymann & Juhl. Anne blev uddannet som bygningskonstruktør i 2006 på VIA University College i Horsens og har brugt de sidste 12 år på at arbejde som byggesagsbehandler, Anne bor i Hinnerup med kæreste og 3 børn.

Anne startede tilbage i juni måned, og derfor har vi allerede nydt godt af hendes stærke kompetencer som byggesagsbehandler. Vi føler os helt klar til efteråret.

Anne M. Smed Rasmussen

Byggerådgiver & Bygningskonstruktør

26276135
as@nymannogjuhl.dk