Nymann & Juhl er en del af Code of Care

09. feb 2023

Vi er en del af

Code of Care - fælles socialt ansvar

Socialt ansvar er et fælles ansvar, lyder sloganet hos nonprofit organisationen Code of Care, som vi hos Nymann & Juhl er en del af i både Grenaa og Favrskov kommune. Formålet er at hjælpe mennesker på kanten af arbejdsmarkedet tilbage på sporet. 

Vi ser at der i fremtiden bliver mangel på arbejdskraft. Derfor giver det god mening, at vi som virksomhed kigger på os selv og stiller spørgsmålet, hvordan kan vi hjælpe flere ind på arbejdsmarkedet og gøre dem arbejdsklar?
Anne M. Smed Rasmussen, Repræsentant fra Nymann & Juhl ved Code of Care Task Force i Favrskov.

Mere end 500.000 mennesker står uden for arbejdsmarkedet af fysiske eller psykiske årsager. Det kan eksempelvis være personer, der har været ramt af stress eller været sygemeldt i en længer periode, og nu skal finde ud af, hvor meget personen kan arbejde. Igennem Code of Care går danske virksomheder og kommunerne sammen om at bringe disse mennesker tilbage på arbejdsmarkedet i nogle rammer, der giver mening for alle.

Nymann og Juhl Code of care

For os giver det rigtig god mening, at være en del af Code of Care. Det er jo et netværket, hvor vi mødes og sparrer med andre virksomheder i kommunen om hvordan, vi får skabt de bedste rammer for dem, vi gerne vil hjælpe ind på arbejdsmarkedet – men også for de medarbejdere vi har nu, og gerne vil fastholde og sikre, har det godt”, fortæller Anne. 

Anne er en del af Code of Care Task Force gruppen i Favrskov – det betyder, at hun mødes med de andre virksomheders repræsentanter i gruppen et par gange om året for at drøfte og igangsætte initiativer, der kan få flere virksomheder fra Favrskov kommune med i Code of Care. 

Som virksomhed behøver du ikke deltage i alle møder eller engagere dig i udviklingsgrupper for at være en del af Code of Care. Det vigtigste er, at du har lyst til og ressourcerne til, at invitere en person på kanten af arbejdsmarkedet indenfor, og give personen en håndsrækning til at komme godt tilbage på arbejdsmarkedet. Du behøver hellere ikke, kunne stille personen en fremtidig ansættelse i sigte for at sige ja til at få en person i virksomhedspraktik. Det vigtigste er, at vi som virksomheder i kommunerne er fælles om at invitere så mange som muligt tilbage på arbejdsmarkedet og give dem en start, hvor der tages hensyn til deres behov, så de på sigt bliver en vellidt medarbejder uanset hvilken virksomhed, de ender hos efter forløbet. 

Det er attraktivt for os som virksomhed, at være i en velfungerende kommune, hvor der er vækst og udvikling. Det er klart, at jo færre arbejdsløse der er i kommunen, jo større potentiale er der for, at kommunen har ressourcer til at sikre vækst og udvikling” 
Anne M. Smed Rasmussen, Repræsentant fra Nymann & Juhl ved Code of Care Task Force i Favrskov 

Typisk ville en person uden for arbejdsmarkedet, selv skulle rette henvendelse til en virksomhed i håb om at få en virksomhedspraktik eller jobprøvning. Igennem Code of Care kan kommunerne se hvilke virksomheder, der er åbne over for et par ekstra hænder i den gældende periode og sende ledige og relevante kandidater i deres retning. Det er både til gavn for den ledige, kommunen men også virksomheder.   

Nymann & Juhl - En del af Code of Care

Vi er stolte af, at vi via Code of Care er med til at tage et socialt ansvar. Men det, der betyder allermest, er de mennesker vi får lov at række hånden ud til. Det er ofte mennesker, som har virkelig meget at byde på og ofte også stor erfaring, men som af forskellige årsager er endt på kanten eller helt uden for arbejdsmarkedet. De er ikke kun en ekstra arbejdskraft hos os. De kommer med en viden, erfaring og nye perspektiver, vi som virksomhed i udvikling har stor gavn af. 

Det er sundt med friske øjne, der kan være med til at spotte de ting i virksomheden, vi andre er blevet hverdags blinde på, men som måske kunne optimeres”,
fortæller Anne om sin oplevelse med virksomhedspraktikanter

Code of care